BANGSBO BLOMSTERFESTIVAL - velkommen til Frederikshavn første weekend i juni
Dette års Blomsterfestival byder på en spændende udstilling med stueplanter og brugskunst, skabt af dygtige Anne fra Flora Flora i Elling.
Den lokale kunstner TrineMatea Kostending vil igen i år sidde og male under festivalen samt udstille flotte malerier, der med temaer som blomster og Frederikshavn, vil skabe en helt unik stemning i Maskinhuset ved siden af Gartnerhuset.
Derudover vil der også kunne opleves en flot orkidéudstilling, udført af Michael Tibbs, som for nylig har vundet flere flotte præmier ved World Orchid Conference 2026 i Dresden.
Kom og bliv inspireret, køb nyt til haven, eller kom blot for at nyde den gode stemning i Bangsbo Botaniske Have, hvor der weekenden igennem er underholdning for både store og små, og hvor der er rig mulighed for at få stillet både sulten og tørsten.
Lørdag den 6. juni 2026, 10.00-17.00.
Søndag den 7. juni 2026, 10.00-15.00.
Entré: 50 kr.
Weekendbillet: 75 kr.
Børn under 16 år gratis.
Se meget mere på www.bangsboblomsterfestival.dk


